mandag 25. juli 2011

car ma vie, car mes joies, aujourd'hui ça commence avec toi


det verkar heilt meiningslaust å skulle skrive blogg for tida. i utgongspunktet, den her sommaren, hadde eg nesten tenkt å gi opp heile greia og ikkje skrive meir, for lite å seie, for lite å fortelje, alt det der. og så kom 22. juli og rykka tak i meg langt langt inne i meg sjølv og har holdt seg der. å la livet leve synst eg er vanskeleg. det går fint å vere med folk, dagane går som dei skal, men stoppar eg opp og tenker, ser for mykje på tv, høyrer for mykje på radio, gjer klumpen seg gjeldande. eg tenkjer mykje på kor redd eg er for ondskapen i eit menneske, for korleis menneskehjernen kan fungere, kva for tankar ein person kan tenke. det verkar heilt meiningslaust å skrive, for det eg vil skrive om, er at livet lever. at eg steiker egg, at det er skodde i heile nabolaget, at eg har kjøpt nye sko og dei er kvite, fransk popmusikk, ting som er så trivielle at dei ikkje kjenst viktige nok til å skrive om. håpar det endrar seg. håpar klumpen går over og at det gode vinn til slutt, slik som på film og i dei aller beste bøkene. men no: natt, og så: ein ny dag.

2 kommentarer:

  1. og nå: en storstorstor klem til deg. det er lov til å la være å skrive en stund, nå, om man ikke vil. uten at man trenger å legge ned hele prosjektet av den grunn. jeg setter pris på det du skriver, sigrid, og vil gjerne at du fortsetter om du selv har lyst, når du selv har lyst. til da: gratulerer med nye sko, klem de du er glad i og ikke gi opp. som det stod i en mail jeg fikk her om dagen; "bonne courage". vi holder det ut.

    SvarSlett
  2. Man må bare ta tiden til hjelp! Sjokket og sorgen sitter i lenge, men en dag vil vi klare å gå hele dagen uten å gråte, og en annen dag vil det sikkert føles riktig for deg å dele noen trivielle tanker igjen. Klem fra Tigerstaden, nå også kjent som Rosestaden - det er fint, det.

    SvarSlett