lørdag 15. mai 2010

14 dagar

om 14 dagar er det ferie.
spør du meg, kunne ikkje det virke lenger unna. ferien står på ein båt utti oslofjorden, eg sitt på ein benk på aker brygge og kan sjå båten vagt, kan sjå eit vesen som prøver å vinke til meg, eg må myse, halde handa rett over bryna mine, speide utover. ferien er vanskelig å sjå. eit sekund synes eg å tru at eg kan høyre nokon rope navnet mitt, nokon som roper "sigriiiiiiiiid", som ei havfrue i nød, eller som mor mi som vil at eg skal komme ned å ete middag. det er ferien som roper. tar all oppmerksemda mi, suger meg til seg, "siiigriiid", eg reiser meg frå benken, ser mot båten, men den har ikkje kommet seg nærmare, eg kan ikkje så ferien, ferien vinkar ikkje meir til meg, den er altfor langt unna.

og brått er eg tilbake i paris med eit word-dokument foran meg og eg vil helst berre spy og hive dokumentet ditt kor pepparen gror. det er eit heilt hav mellom meg og ferien. eit fjorten dagar langt hav. eg vil berre legge på svøm.

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar